Vi elsker alle lunt franskbrød herhjemme og denne opskrift er nem og lækker.
1 stk.
Ingredienser;
Ca. 500 gram hvedemel
25 gram blødt smør
25 gram gær
3 dl. mælk
1 tsk. salt
1 tsk. sukker
Vand til pensling
Fremgangsmåde;
Gæren smuldres i en skål. Mælken lunes og tilsættes. Rør godt. Tilsæt de øvrige ingredienser og ælt dejen godt. Dejen stilles til hævning et lunt sted i ca. 20 min.
Tænd ovnen på 200grader. Form dejen til et brød og sæt brødet på en bageplade eller i en bageform. Efterhæver ca. 30 minutter imens ovnen bliver varm. Rids brødet med en skarp kniv og pensl med vand. Sæt brødet nederst i den varme ovn og bag det i ca. 25 minutter.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar