Disse muffins laves for børnenes skyld. Jeg synes personligt ikke, at det er den store smagsoplevelse, men ungerne synes det er mega hyggeligt og de spiser dem med velbehag.
Man kan jo pynte dem som man vil, kun fantasien sætter grænser.
Ca. 10 stk.
Ingredienser;
125 gram hvedemel
150 gram sukker
25 gram blødt smør/flydende margerine
2 æg
1 dl. mælk
1,5 tsk. bagepulver
1 tsk. vaniljesukker
Frugtfarver eller pastafarver
Fremgangsmåde;
Æg og sukker piskes. Mel, bagepulver og vaniljesukker blandes sammen og blandes
med æg/sukker massen.
Mælk og fedtstof varmes og blandes forsigtigt i dejen.
Hæld en smule dej i nogle forskellige skåle, så det svarer til det antal farver du ønsker. Hæld et par dråber frugtfarve/pastafarve i hver skål til du har den ønskede farve.
Kom et lag i de ønskede forme, START MED EN FARVE, kom det i ovnen til det har en lille skorpe (vi snakker meget kort bagetid), tag dem ud og kom den næste farve på, ind i ovnen igen til den nye farve har skorpe og start processen forfra til alle farver er kommet på og de er bagt færdige.
De bages i en forvarmet ovn ved 200grader.
Køles af og pyntes.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar