Jeg ELSKER flødeboller fra Frellsen. Uhm!
Jeg tænkte jeg ville gøre dem kunsten efter og det lykkedes faktisk meget godt. :)
Det her er mit allerførste forsøg og det skal bestemt prøves igen.
Øvelse gør mester! :)
Ca. 15 stk.
Ingredienser;
250 gram Odense marcipan
250 gram Odense chokolade knapper
En håndfuld hasselnødder
Skum;
150 gram sukker
1 dl. vand
75 gram. past æggehvider
Fremgangsmåde;
Marcipanen skæres ud, så de er runde og fine. Lægges på en bageplade beklædt med bagepapir og bages ca. 5 minutter ved 200grader i en forvarmet ovn. Stilles til afkøling ved stuetemperatur.
Æggehviderne piskes, til det er helt skummet. Sukker og vand koges op til en temperatur på 117grader. (Har man intet termometer, skal det koges til sukkeret er smeltet ind og væsken er helt klar som vand.) Sukkerlagen tilsættes æggehviderne og der piskes ved middelhastighed i ca. 15 minutter. Skummet kommes i en sprøjtepose og sprøjtes på de afkølede marcipanbunde.
Flødebollerne skal nu have en lille fin "skorpe" i ovnen, så de "bages" igen ca. 3-4 minutter ved 250grader. Stilles atter igen til afkøling ved stuetemperatur.
Hasselnødderne hakkes og ristes på en pande. De skal ikke ha mange sekunder derpå, da de let bliver brændte!
Chokoladen smeltes over vandbad.
Dyb flødebollerne i chokoladen og drys nøddestykker henover.
Stilles til afkøling i køleskabet.
Opbevares i køleskabet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar