søndag den 21. oktober 2012

Græskarkage.

Ja nu er det jo tiden hvor vi skærer græskar. Og hvorfor smide indholdet ud, når det er spiseligt?

Jeg laver hvert år denne fantastiske græskar kage, herhjemme får vi den serveret med en klat creme fraiche eller flødeskum.
Men man kan jo også lave en ostecreme og komme på.



Ingredienser;
130 gram smør (kan både være flydende og fast)
50 gram olie
200 gram lys sirup
200 gram brun farin
2 æg
350 gram græskarmos
150 gram reven gulerod
2 tsk. kanel
400 gram mel
½ tsk. natron
½ tsk. bagepulver
1 stort æble, skåret i tern



Fremgangsmåde;
Skær græskarfrugten i små stykker og kog det op med en smule vand i ca. 10 min. Blend det herefter. Mosen kan bruges i kagen, uanset om den er varm eller kold, så denne del kan sagtens laves i forvejen.

Fedtstof, farin og sirup piskes lyst og luftigt.
Æg tilsættes og der piskes igen godt.
Gulerødderne tilsættes og der piskes/røres igen.
Græskarmosen tilsættes og der piskes/røres igen.
Det samme gøres der med æblestykkerne.
Mel, bagepulver, natron og kanel tilsættes og der piskes/røres igen.

Dejen kommes i en form beklædt med bagepapir. (formen skal svare til ca. en halv ovn bradepande)

Bages ca. 40 minutter i en forvarmet ovn ved 175 grader.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar